En fælles aktivitet er ikke nødvendigvis fællesskabende.
FÆLLESSKABENDE AKTIVITETER
Vi har derfor fundet frem til forskellige kriterier, som opkvalificerer fælles aktiviteter fra blot at være samvær til at blive fællesskabende. Alle kriterier skal være til stede i aktiviteten, men kan være det i større eller mindre grad.
Ud fra disse kriterier har vi lavet en model, FAK-modellen, som igennem didaktisk, praktisk og evaluerende arbejde giver læreren grundlæggende forståelse for hvornår en fælles aktivitet er fællesskabende.
FAK-Modellen
(Fællesskabende Aktiviteters Kriterier)
Kriterierne:
1. Dynamisk rammesætning
Alle skal have muligheden for at deltage i aktiviteten med de forudsætninger
de hver især måtte have.
2. Kommunikation
Aktiviteten har et kommunikativt element, det værende alt fra
nonverbal til kompleks argumentation.
3. Potentiel Indflydelse
Eleverne skal have mulighed for at få indflydelse på aktiviteternes rammer
eller indhold, så de føler ejerskab og medansvar for aktiviteten.
4. Relationel udvikling
Relationerne mellem eleverne og mellem lærer og elev udvikles i en
positiv retning.
5. Aktiv deltagelse
At alle aktivt deltager i aktiviteten, både med krop og sind, og accepterer
aktivitetens præmisser enten via en mundtlig tilkendegivelse eller implicit
via deres adfærd.
Formål og Didaktisering:
Dynamisk rammesætning:
Fællesskabelse tager udgangspunkt i de individer, der indgår i fællesskabet, og deres mangfoldighed.
Derfor må rammesætningen være både inkluderende, og motiverende for alle. Det fordres via en tydelig fælles opstart, hvor der skabes en kollektiv forståelse og accept af præmisserne. (denne accept behøver ikke være udtalt).
Når der bliver sagt “Værsgo” så skal alle vide, hvad der skal ske.
Kommunikation:
Kommunikation er broen mellem individer og tydelig kommunikation kan ophøje og udvikle fællesskabelsen.
Læreren skal klargøre, hvilke kommunikationsformer aktiviteten indeholder (f.eks. skriftlig, kropslig, mundtlig) og hvordan de praktisk skal faciliteres.
Potentiel indflydelse:
Fællesskabelse er dynamisk og i konstant forandring, og derfor er det vigtigt, at det fælles tredje, man samles om, kan forandres.
Grunden til betegnelsen “potentiel” er, at eleverne ikke nødvendigvis skal udøve aktiv indflydelse for at opfylde kriteriet, men muligheden skal være der. Det kan udmøntes i en ændring af selve aktivitetens indhold, men også i forhold til den ramme læreren har sat.
Aktiv deltagelse:
Kun gennem aktiv deltagelse opstår en fælles skabelsesproces. Hvis man deltager uden at være både mentalt og kropsligt engageret, kan det have en negativ effekt på det fælles.
Gruppens engagement er i høj grad et resultat af, hvor vellykket den dynamiske rammesætning har været. Men andre uforudsigelige faktorer spiller også ind, som man må forholde sig til løbende.
Læreren skal derfor være nærværende og parat. Som i alt pædagogisk arbejde. Som forbillede, motivator, hjælper, vandbærer, leder og moralsk kompas.
Relationel udvikling:
En fællesskabende aktivitet skal motivere en positiv udvikling af relationerne gennem det fælles tredje. Det er bl.a. her, hvor elever, der normalt ikke ville snakke sammen, mødes og får mulighed for at skabe en relation.
Hvis der i den pågældende aktivitet er mulighed for det, kan den planlægges med henblik på at blande deltagerne på tværs af sociale hierarkier.
Under aktiviteten skal opmærksomheden rettes imod overholdelsen af disse strukturer, således at eleverne ikke ved førstkommende lejlighed vender sig imod deres vante bekendtskaber.
Læreren skal gribe ind, hvis der opstår relationer, som udvikler sig i en negativ retning for de enkelte eller er uhensigtsmæssige ift. fællesskabet, men også generelt have blik for at få aktivitetens praktiske udførelse til at glide bedst muligt og som minimum fordre en professionel relation mellem deltagerne.
Det er ikke lærerens opgave at tvinge gode personlige relationer frem, men at skabe rammerne, hjælpe til og give plads for at de kan opstå.